Familieadvokater – retshjælp om familie

Familieadvokater

Står du over for en skilsmisse eller en sag om forældremyndighed, kan det være en rigtig god idé at hyre en advokat med speciale i familieret. Hvis du er bosiddende i Nordsjælland eller hovedstaden, finder du nemt en advokat i Charlottenlund. Det er også muligt at finde en dygtig familieadvokat i København.

Advokat ved skilsmisse

Samlivet i et ægteskab eller længerevarende parforhold er ikke altid nemt. Nogle gange brister forholdet, og den ene part – eller begge – ønsker separation med henblik på skilsmisse. Det kan være følelsesmæssigt hårdt og samtidig svært at overskue de juridiske konsekvenser af, at et ægteskab opløses. Derfor vil det altid være en god idé at få en advokat til at hjælpe med overdragelse af bolig til én af parterne og om nødvendigt hjælpe med den samlede bodeling. Er der børn involveret, kan processen virke endnu sværere, især hvis parterne ikke kan enes om forældremyndigheden. Er du bekymret for at miste forældremyndigheden over børnene, eller vil din partner ikke samarbejde om børnene, kan en advokat bistå dig med at føre sag.

Særeje og ægtepagt

En advokat kan også være nødvendig for dig, der står over for ægteskab. Hvis du eller din partner ønsker særeje eller ægtepagt for at beskytte visse værdier, som I bringer med ind i ægteskabet, skal I have en advokats hjælp til at udfærdige de nødvendige dokumenter. Ellers vil det ikke være muligt at lave en aftale, der er juridisk bindende.

Testamente

Skal du have skrevet testamente, kræver det også en advokat. Hvis du har komplicerede familieforhold, for eksempel børn af et tidligere forhold eller en mangeårig partner, du ikke er gift med men gerne vil tilgodese, bør du få rådgivning af en advokat. Mange mennesker glemmer at få udarbejdet et testamente, mens de lever, fordi de ikke ønsker at tænke på døden. Men desværre betyder det ofte, at deres nærmeste efterlades i en problematisk situation og økonomisk knibe, fordi de ikke kan arve den afdøde, selvom de er økonomisk afhængige af arven.

Arveret

En advokat kan ikke blot hjælpe med spørgsmål om arveret og udarbejde testamente. Hvis der er tvister i forbindelse med et testamente og spørgsmålet om fordeling af arven, kan en advokat og hjælpe i konflikten og sikre, at bodelingen forløber som den skal. Denne konfliktløsning kan også i visse tilfælde forhindre, at en diskussion om testamente bliver til en egentlig konflikt mellem arvingerne, der efterlader dybe følelsesmæssige sår blandt familiemedlemmer.

Advokat Lise Bouet
Lindegårdsvej 51
2920 Charlottenlund
39 63 41 11